Vi har lavet en gruppe på Facebook. Gruppen hedder Klippequilterne. Gruppen er for medlemmer af Klippequilterne og deres venskabsgrupper.
Det er en lukket gruppe bare for os. Det betyder, at vi kan dele billeder af ting, vi har lavet eller arbejder med, vi kan “snakke” med hinanden og spørge om råd. Det vil bare være medlemmerne, som kan se, hvad der foregår i gruppen. Det er tænkt som en hyggegruppe. Det betyder, at alle vigtige informationer kommer på mail og eller på bloggen. Så der er ingen, som behøver bekymre sig om at miste vigtige beskeder.
Det er en gruppe, hvor vi selvfølgelig passer på hinanden og hvor vi afholder os fra at dele mønstre, som andre har copyright på.
Vi håber, at I vil tage godt imod gruppen og hygge jer med hinanden.
Vi glæder os meget til at se jer alle i virkeligheden.
På bestyrelsens vegne Hanne